Til Røde Fane si heimeside
Artikkeloversikt sortert på forfattar
Artikkeloversikt sortert etter utgåve
Artikkeloversikt sortert på tema
Til heimesida til AKP

Debatt

Randen og bedehuset

av Anker Holm, Dragør, Danmark

Røde Fane nr 1, 1995


Fra Danmark har Røde Fane fått denne reaksjonen på Olav Randens artikkel i nr 4, 1994.

Jeg mener at kunne tyde en uhyre fejlvurdering i konklusioner i denne finurlige filosofiske intelligentsia. På den ene side mener man SUKP og Stalin havde ret i sværindustrien - koste hva det ville - for det forestående opgør med Nazi-Tyskland. På den anden side skulle Vietnamkrigen have vist at massemobilisering og geriljakrig var bedre end SUKPs centralisering omkring sværindustrien, når et lille land kan beseire et stort land. Forhastet konklusion.

Situationen og tiden var ikke den samme ved Nazi-Tysklands overfald på Sovjetunionen som tiden under Vietnamkrigen. Det var rigtig her med geriljakrig (i Sovjet førte man også partisankrig), men medens Vietnam fik massiv hjælp fra Sovjet og Kina, så stod Sovjetunionen alene med hele Europas arsenal imod sig. (England var en belejret ø.) Tænk på hvad vi ser i dag i den opløste Sovjetunionen - etniske krige, religiøse krige, splid og splittelse. Under nazisternes indrykning i Sovjet var sovjetfjendtlige elementer, råddent afkom av hvidgardister, ukrainere, tatarer og andre klar til at hjælpe Nazityskland - i sandhet en kompliceret situasjon som slet ikke kan sammenlignes med krigsstrategien i Vietnam.

Giganterne på en helt anden verdensarena var Hitler-Tyskland og Sovjetunionen og kun dem, og heri bestod anden verdenskrigs kerne i spørgsmålet om sejr eller nederlag. Socialisme og vestligt borgerligt "demokrati" eller middelalderens inkvisision og nazibarbari. Selv i det i Danmark borgerlige 25 bindsværk fra Lademann A/S om anden verdenskrig, skrevet av borgerlige engelske militæreksperter, erkender man blankt at uden Stalins vældige industriopbygning havde Tyskland vundet krigen. Hvad behager ... Det glorværdige Norge som i dag viser vej ud af den forbandede union - havde i stedet haft Quisling og Hirden. Kan vi ikke snart få slået det fast med syvtommersøm. Historien vil jo alligevel i siste ende fortælle sandheten.

Til slut om "konsekvent demokrati". Kommunister bygger som bekent på Lenins demokratiske centralisme. Det betyder diskution fra neden og op gennem Partiet - når flertallet på kongressen har talt, må mindretallet inordne sig under flertallet. (Mindretallet må beholde sin mening, men skal loyalt følge flertalslinjen indtil næste kongres.) Lenins Parti er Partiet af ny type hvor enhedens slagkraft er kendemærket.Partiet er Klassens fortrop som på længere sigt kæmper sig frem til sin egen overflødiggørelse i det klasseløse samfund.